Gourmetslagter: Forædling, måltider og kundeservice

Som oplæringssted for en gourmetslagter skal I sikre, at eleven får erfaring med både kødforarbejdning og kundekontakt. Eleven skal lære at:

  • Udskære kød fra alle gængse slagtedyr og lave produkter som pølser, røgvarer og færdigretter.
  • Anrette og præsentere varer flot og salgbart – fx i delikatessedisken.
  • Rådgive kunder om udskæringer, tilberedning og tilbehør.
  • Arbejde med kalkulationer og have blik for sundhed og allergener.
  • Holde høj hygiejne i både butik og produktion.

Uddannelsen kan specialiseres i enten butik/delikatesse, svine /kreaturslagtning og pølsemager/forædling. Det er vigtigt, at jeres virksomhed kan tilbyde opgaver og oplæring, der dækker det valgte speciale.

Slagterfagets Faellesudvalg 0633 (1)

Vil I være med til at uddanne fremtidens faglærte inden for slagterfaget?

Som praktiksted har I en central rolle – og et ansvar. Det er nemlig jer, der skal sørge for, at eleven lærer de færdigheder, der hører til uddannelsen. Det kræver, at I har de rigtige rammer, opgaver og lysten til at give jeres viden videre.

Her får I overblik over, hvordan I bliver godkendt, ansætter en elev og hvilke muligheder for støtte I har som praktikvirksomhed.



Blanketter og bekendtgørelser

Download de vigtigste dokumenter, I som virksomhed kan få brug for

Gå til side

Meat Your Future

Meatyourfuture Cover

Meat Your Future - se vores kampagnefilm

Uddannelsernes Opbygning

Uddannelsens opbygning

Gourmetslagteruddannelsen varer mellem ca. 2½ og 3½ år afhængigt af specialisering.


Grundforløb/Ny mesterlære

Grundforløb/Ny mesterlære tager et halvt år og skal være afsluttet inden påbegyndelse af trin 1.

Trin 1

Trin 1 tager mellem 1 år og 6 måneder og 1 år og 9 måneder alt efter retning. Uddannelsen kan afsluttes med en svendeprøve efter trin 1, hvorved du får titlen af gourmetslagter.

Trin 2

Vælger du at fortsætte på trin 2, kan du specialisere dig inden for fire forskellige retninger:

  • Svine-/kreaturslagtning
  • Pølsemager/forædling
  • Butik/delikatesse
  • Slagtning

Man kan vælge at specialisere sig inden for alle fire specialer uanset hvilken retning, man har valgt på trin 1. Det giver større fleksibilitet og flere muligheder for dig. Trin 2 tager mellem 11 måneder og 1 år og 9 måneder alt efter specialiseringen. Alle fire specialer afsluttes med en svendeprøve, hvorved du får titel af gourmetslagter eller slagter med speciale i en af de fire retninger.